Et socialt problem

Definition Peter Bundesen om sociale problemer:

”Det er en iagttaget, uønsket social livssituation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge løst, enten ved hjælp eller straf. Løsningsindsatsen kan udgå fra en enkelt instans eller kan foregå i samarbejde med andre.”

Vi har i dette blogindlæg valgt at have fokus på arbejdsløshed, som et socialt problem, da det er et uønsket problem for samfundet. I denne opgave arbejder vi med arbejdsløshed på længere sigt.

Samfundet og regeringen har arbejdsløse strengt for øje, da arbejdsløshed koster samfundet mange penge, og desuden kan medvirke til andre sociale problemer.
Vi vil i det følgende komme ind på, hvorfor arbejdsløshed for samfundet og individet er en uønsket situation, og hvilke årsager der ligger til grund for arbejdsløshed. Slutteligt vil vi også inddrage løsning indsatser og relevante eksempler fra samfundet.

Ledighed er siden finanskrisen blevet et stort problem. I  4. kvartal 2014 var 179.000 ledige registreret, herunder både dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. Finanskrisen gik i høj grad ud over de ufaglærte, da mange af deres job flyttede til udlandet. De ufaglærte står derfor meget svækket i forhold til arbejdsmarkedet, og uddannelse ser ud til at være nøglen til at komme i job.

Antallet af ledige er omkostningstungt for samfundet, på trods af at ledigheds-ydelserne i Danmark de senere år er strammet. Der har desuden de senere år været megen overvågning og debat om de ledige, og der har været en stigende tendens i Danmark til at sætte en etikette på de ledige, om at det er de ledige, der er skyld i deres arbejdsløshed på baggrund af dovenskab og/eller manglende evne til uddannelse. Det er i denne sammenhæng derfor væsentligt at finde ud af, hvordan ledighed i virkeligheden hænger sammen med uddannelsesniveau og andre sociale faktorer.

Der findes ingen præcise kvantitative data for, hvordan ledighed hænger sammen med uddannelsesniveau. Det er dog bekendt, at uddannelse eller mangel på samme, unægtelig hænger sammen med ledighed.

Som allerede nævnt står man vanskeligt på arbejdsmarkedet uden uddannelse. Det er i denne forbindelse derfor interessant at overveje, hvorfor nogle borgere fravælger uddannelse.

Ens uddannelsesniveau er ofte afhængigt af ens forældres uddannelsesniveau (socialpolitik side 197), hvilket med andre ord betyder, at har ens forældre ingen uddannelse, betyder det at ens chancer forringes for at få en uddannelse.

Derfor kan der også argumenteres for, at social arv og ledighed unægteligt hænger sammen.

Jf. Peter Bundesen (2013), giver han os fire forklaringsniveauer på hvor årsagerne til sociale problemer skal findes. Peter Bundesens forklaringsniveauer er:

1. Individuelt niveau
2. Mikroniveau
3. Mesoniveau
4. Makroniveu

Med disse fire forklaringsniveauer bliver der taget højde for, at årsagerne kan stamme helt fra den individuelle selv og til de øverste lag i vores samfund.

Hvis vi ser på det individuelle niveau som årsag til arbejdsløshed, kan grundene bl.a. være utilstrækkelige genetiske, biologiske og psykisk udrustning og/eller manglende individuel vilje til at følge normerne. Under dette niveau hører psykiske lidelser som skizofreni, handicap eller anden form for fysisk belastning, som gør at man ikke har samme vilkår som normen på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan her nævnes, at nogle personer har færre ressourcer end andre. Med andre ord kan vi fx. beskrive begrebet med fokus på arbejdsløshed, hvor man ingen uddannelse har, hvilket dermed gør det svært, at finde et arbejde da arbejdsgivere gerne prioriterer faglighed og faglig erfaring først. To personer kan sagtens have de samme faglige mål i livet, men grundet deres forskellige baggrunde og hvilke ressourcer de hver især kan bidrage med, kan målet for den ene synes mere uklar end personen med en lang række positivt værdier i livet.

På mikroniveauet kan vi forklare årsagerne som problemer i det sociale samspil mellem individer.  Her kan vi fx. nævne personer af anden etnisk baggrund som oftest bliver set og mødt som nogle ballademagere. De bliver mødt med fordomme, og når man ofte bliver mødt på denne måde, indprinter man denne teori om sig selv, hvilket kan føre til samarbejdsvanskeligheder.

På mesosociologisk niveau kan vi forklare årsagerne som nogle grupper, der har færre muligheder end andre, men som stadig har de samme mål. Eksempelvis hvis en virksomhed i Danmark, flytter sin virksomhed til et andet land, og dermed er nødsaget til at fyre sine medarbejder i den danske virksomhed. Det kan betyde, at trods en fælles enighed om samarbejde på arbejdspladsen, beslutter virksomheden at outsource produktionen. Dette stiller medarbejderne overfor to valg, nemlig enten at flytte med virksomheden, eller miste sit job og dermed stå som arbejdsløs uden egentlig selv at have taget beslutningen.

Makrosociologisk niveau kan give grunden til arbejdsløshed. Samfundet stiller betingelser eller krav, som er til skade for nogen og til hindre for andres aktivitet. Politisk set kan politikerne beslutte, hvilket regelsæt borgerne skal følge, og dermed også hvilke konsekvenser det giver borgerne, hvis de ikke kan leve op til de krav, politikerne har sat.

Vi har nu redegjort for Peter Bundesens fire forklaringsniveauer, og ligeledes givet eksempler under de fire niveauer til årsager, hvorfor nogle mennesker er arbejdsløse. Vi vil nu komme nærmere ind på hvilke indsatser der findes i forhold til arbejdsløshed.

Med reference til Peter Bundesens artikel “Social problemer og socialpolitik (2013)”, giver han os følgende bud på indsatser der findes:

På det individuelle niveau kan der foretages indsatser som behandling, omsorg eller beskyttelse af den enkelte borger alt efter hvilken udrustning der ligger til grund for deres arbejdsløshed. Ift til den manglende vilje til at følge de dominerende normer, kan man sætte indsatser i gang, ved hjælp af individuel rettet motivation som tager udgangspunkt i materielle sanktioner og belønning.

På mikronivauet kan man gå ind og ændre på samspillet i de enkelte miljøer. Man ville kunne foretage en indsats for unge med anden etnisk baggrund, og derved sørge for at de får en fornuftig tilgang til tilværelsen til trods for at nogen kommer fra udsatte miljøer, fx ghettoer.

Mesoniveauet giver en mulighed for at begrænse ressource ulighed blandt samfundsgrupperne og derved øge gruppernes ressourcer. Med udgangspunkt i vores tidligere eksempel hvor en virksomhed flytter til udlandet, kunne indsatsen bestå i, at skaffe arbejdspladser til medarbejderne i nærområderne.

Makroniveauet viser, at politikerne har stor indflydelse på, hvad der kommer på den politiske dagsorden og ligeledes sikre vores demokrati, til at borgerne har medindflydelse på hvilken politik der føres, og hvilket parti der sidder i regeringen.

Vi vil nu, med udgangspunkt i dokumentarprogrammet “den usynlige arv” give nogle eksempler på, hvordan folk som er arbejdsløse, ser på deres livssituation.
Generelt så disse tre familier ikke arbejdsløshed som et problem, men mere den manglende økonomi, og de reflekterede ikke så meget over, hvilke konsekvenser arbejdsløsheden havde for deres børn, og de øvrige problemer de står med i hverdagen.
Forældrene havde et manglende refleksionsniveau, til at vurdere hvorfor de stod i de økonomiske vanskeligheder. Deres umiddelbare problemer mente de kun var økonomiske, og at de derfor ikke kunne opretholde et liv med børnefødselsdage og andre goder. På trods af disse afsavn var dette stadig ikke incitament for at overveje at finde et job.

Deres overskud blev tynget af deres økonomi, samtidig med at håbet om at finde et arbejde, ikke umiddelbart var at finde hos dem.

En af de medvirkende i dokumentaren er Nathalies mor, som bliver påduttet af kommunen til at skrive ansøgninger. Natalies mor er meget negativ overfor dette tiltag, og giver tydeligt udtryk overfor dette til sine børn. Nathalies mor synes ikke i stand til, at kunne se dette som en mulighed for en fremtid på arbejdsmarkedet, men nærmere en straf. Hun ser tilsyneladende heller ikke, at det ikke er fremmende overfor børnene at være negativ omkring lærdom.

Er arbejdsløshed i bund og grund et individuelt problem set ud fra Peter Bundesens forklaringsniveauer, som det bliver udlagt til i “den usynlige arv”?, eller er det et socialt problem, hvor flere faktorer stadig er nødvendige at inddrage? Ved hvilket niveau synes du, det er mest vigtigt at gribe ind? Og hvilke nye tiltag kunne være bidragende i diskussionen om arbejdsløshed?

Hvornår synes du overordnet arbejdsløshed er et socialt problem?